Foxway Handelsvilkår

Salgs- og leveringsbetingelser

December 2023
  • 1. Gyldighed

    • 1.1. Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet skriftligt er aftalt.
    • 1.2. Købers generelle indkøbsbetingelser, uanset om disse er en bestanddel af købers indkøbsdokumenter, herunder accept, kommer ikke i betragtning. Dette gælder uanset, hvornår disse måtte fremkomme.
  • 2. Tilbud og ordrebekræftelser/fakturaer

    • 2.1. Endelig aftale er først indgået ved købers modtagelse af skriftlig ordrebekræftelse fra Foxway, udtrykkeligt benævnt således, eller faktura. Kun indholdet af disse er bindende for Foxway. Kataloger, brochurer, prislister m.v. samt oplysninger om varens mål, vægt og særlige egenskaber i øvrigt bør indhentes af køber før varens bestilling. Sådanne oplysninger er kun vejledende og er kun bindende for Foxway, når disse udtrykkeligt er anført ordrebekræftelsen eller fakturaen. Foxway påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller oplysninger, i udleveret skriftligt materiale om produkter, udarbejdet af leverandører. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelse, brugervejledning mv.
  • 3. Online kundekonto

    • 3.1. Kun virksomheder kan have en online konto på foxway.dk. For virksomheder dækker begrebet kontoindehaver både virksomheden og dennes repræsentanter.
    • 3.2. Du kan blive kontoindehaver af en foxway.dk-konto, når du har godkendt vores handelsbetingelser og privatlivspolitik og er registreret i vores system. Som bekræftelse på, at registreringen er gennemført, sender vi en bekræftelse pr. e-mail til den e-mailadresse, du har angivet.
    • 3.3. Som kontoindehaver er du ansvarlig for, at de oplysninger, du afgiver, er korrekte og fuldstændige. Ved ændring af dine personoplysninger, fx navn / telefonnummer / adresse, forpligter du dig til straks at meddele Foxway de korrekte oplysninger.
    • 3.4. Adgang til en online kundekonto er personlig og må ikke overdrages til anden person eller virksomhed. Loginoplysninger, brugernavn og adgangskode, til kundekontoen på foxway.dk skal forvaltes sådan, at de ikke kommer til uautoriserede personers kendskab. Du er ansvarlig for de køb, som foretages med dine login-oplysninger.
    • 3.5. Hvis du har mistanke om, at en uvedkommende kender din adgangskode, skal du omgående ændre adgangskode og anmelde din mistanke til Foxway.
    • 3.6. Du kan når som helst lukke din konto ved at kontakte din account manager. Ved lukning af din konto kan det være nødvendigt for Foxway at behandle dine personoplysninger i forbindelse med vores juridiske forpligtelser.
    • 3.7. Foxway forbeholder sig ret til straks at lukke en konto og annullere eventuelle rabatter eller tilbud ved mistanke om uhensigtsmæssig anvendelse eller utilbørlig optræden. Som misbrug anses fx overtrædelse af vilkår, afgivelse af forkerte oplysninger, bedrageri eller forsøg på samme.
    • 3.8. Ved ordreafgivelse sendes en modtagelseskvittering via e-mail til kundens registrerede email. Modtagelseskvittering giver information om indhold af ordren. Når ordren ekspederes fra Foxways lager sendes en ordrebekræftelse til kundens e-mail. Der indgås en bindende aftale mellem kunden og Foxway ved afsendelsen af ordrebekræftelsen til kunden - ordren er dog bindende for kunden ved afgivelse af bestilling.
    • 3.9. En kunde er ikke berettiget til at overdrage en aftale, rettigheder eller forpligtelser i henhold til en aftale uden Foxway's skriftlige samtykke.
    • 3.10. Som kontoindehaver er du forpligtet til at gøre dig bekendt med eventuelle ændringer i Foxway's handelsbetingelser og privatlivspolitik.
    • 3.11. Hvis kontoindehaver har været passiv i mere end 2 år, så vil kontoen blive lukket. Du anses for at være passiv, når du ikke har logget ind via din konto / foretaget køb / ikke har gæld koblet til din konto.
  • 4. Priser

    • 4.1. Al salg sker til aftalte priser i henhold til ordrebekræftelse eller faktura.
    • 4.2. Priserne er ab Foxway's lager medmindre anden skriftlig aftale foreligger. Alle priser er ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter, hvis intet andet er anført.
    • 4.3. Såfremt priserne for den tilbudte leverance ændres som følge af ændringer i indkøbspriser, valutakurser, o.l. er Foxway berettiget til at ændre de overfor køber tilbudte priser. Foxway er ikke forpligtet af eventuelle opgivne fragtrater.
    • 4.4. Ændringer i offentlige afgifter af enhver art, herunder import- og eksportafgifter, told og skatter som indtræffer efter Foxway's ordrebekræftelse er Foxway uvedkommende og bæres af køber.
    • 4.5. Køber betaler udgifter til transportør.
  • 5. Betaling

    • 5.1. Betaling skal ske senest den dato ordrebekræftelsen eller fakturaen angiver som den sidste rettidige betalingsdag.
    • 5.2. Såfremt en forfaldsdato ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved fakturadato.
    • 5.3. Foxway er ved levering af en løbende leverance berettiget til at fakturere køber a conto månedligt bagud. Fakturaen skal referere til parternes aftale.
    • 5.4. Udskydes levering på grund af købers forhold, er køber - medmindre Foxway skriftligt meddeler køber andet - alligevel forpligtet til at foretage betaling til Foxway, som om levering var sket til aftalt tid.
    • 5.5. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Foxway berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen med 2 % pr. påbegyndt måned.
    • 5.6. Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på Foxway, som ikke er skriftligt anerkendt af Foxway, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
    • 5.7. Rabatter af enhver art ydes kun på betingelse af rettidig betaling.
    • 5.8. Manglende overholdelse af Foxway's betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger Foxway til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende, forfaldent som uforfaldent, indbetalt straks.
  • 6. Ejendomsforbehold

    • 6.1. Foxway forbeholder sig ejendomsretten til den leverede vare i enhver henseende. Den leverede vare forbliver således Foxway's ejendom, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger og alle øvrige krav i henhold til forretningsforholdet er betalt af køber.
  • 7. Levering

    • 7.1. Levering sker ved overgivelse til den første transportør med henblik på varens videresendelse til køber eller, hvor køber selv skal afhente varen, da når varen stilles til rådighed for køber på Foxway's forretningssted/lager.
    • 7.2. Den på fakturaen anførte leveringstermin er bindende for Foxway, medmindre andet efterfølgende er aftalt. Med mindre andet skriftligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 15 arbejdsdage i enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser overfor Foxway. Foxway skal uden ugrundet ophold meddele køber om ændringer i leveringstiden.
    • 7.3. Når der er truffet aftale om levering på købers plads, stilles varen til købers disposition for aflæsning.
    • 7.4. Køber er pligtig til at foretage kontrol af varen ved modtagelse og stille fornødent mandskab til rådighed for aflæsning.
    • 7.5. Udgifter ved eventuel ventetid for aflæsning på købers plads eller andet af køber anvist leveringssted debiteres køber, ligesom køber må dække omkostninger som følge af, at køber ikke kan modtage varen til aftalt leveringstid.
    • 7.6. Skyldes forsinkelser ved levering, at Foxway er i en situation som angivet i pkt. 10, udskydes leveringstidspunktet med den tid hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 2 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløb af den aftalte leveringstid.
    • 7.7. Foxway skal i ovennævnte tilfælde omgående meddele køber ændring i leveringstiden.
  • 8. Forsinkelse

    • 8.1. Foxway har intet ansvar for forsinkelser, og køber har derfor ikke ret til godtgørelse eller erstatning af nogen art i anledning af forsinkelse. Foxway's ansvarsfrihed gælder ethvert tab, såvel direkte som indirekte, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab.
  • 9. Risikoens overgang

    • 9.1. Risikoen for den købte vare overgår til køber, når varen af Foxway/leverandør er overgivet til forsendelse ved selvstændig fragtfører, eller når varen er stillet til rådighed for køber på Foxway's forretningssted/lager. I tilfælde af at Foxway ikke er i stand til at levere på grund af købers forhold, overgår risikoen for varen tillige til køber, når underretning om det nævnte forhold er tilgået Foxway, og varen er sat til købers disposition.
  • 10. Force majeure

    • 10.1. Foxway hæfter ikke for manglende opfyldelse af Foxway's forpligtelser eller er erstatningsansvarlig over for køber for tab, der skyldes omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, og ligger uden for Foxway's kontrol, herunder arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, offentlig beslaglæggelse, import eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder.
    • 10.2. Force majeure klausulen i pkt. 10.1. er gældende, hvad enten opfyldelseshindringerne rammer Foxway selv eller en af Foxway valgt underleverandør eller transportør.
  • 11. Mangler og reklamation

    • 11.1. Ved levering skal køber straks - og inden ibrugtagning - foretage en sådan kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.
    • 11.2. Hvis køber vil påberåbe sig en kvalitativ eller kvantitativ mangel, skal køber omgående og inden 5 arbejdsdage efter manglen er eller burde have været opdaget - dog senest 6 måneder fra levering som den ultimative reklamationsfrist - give Foxway skriftlig meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består. Såfremt køber har eller burde have opdaget manglen, og køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Forandring af eller indgreb i det solgte uden Foxway's samtykke fritager Foxway for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
    • 11.3. Skulle de leverede varer vise sig at være behæftet med mangler, for hvilke Foxway er ansvarlig, påtager Foxway sig alene og efter eget valg, enten at foretage justering, reparation eller omlevering inden for en rimelig frist. Det forudsætter under alle omstændigheder, at der er reklameret rettidigt.
    • 11.4. Køber skal følge Foxway's instruktioner om forsendelsesmåde.
    • 11.5. Foxway påtager sig intet ansvar for tab i tilfælde af mangler udover det i pkt. 11.3 anførte. Køber har derfor ikke ret til godtgørelse eller erstatning af nogen art i tilfælde af mangler. Foxway's ansvarsfrihed gælder ethvert tab, såvel direkte som indirekte, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab.
    • 11.6. Det påhviler køber straks ved modtagelsen skriftligt at gøre eventuelle reklamationer vedrørende transportskade gældende overfor transportøren. Såfremt skaden ikke kunne konstateres ved modtagelsen, da snarest og senest 5 dage herefter.
    • 11.7. Foreligger der mangler ved en del af de af Foxway leverede varer, er køber alene berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende for denne del. Køber er således forpligtet til at opfylde aftalen med Foxway for så vidt angår den ikke mangelfulde del af leverancen, herunder betale købesummen, og manglende opfyldelse heraf fra købers side betragtes som væsentlig misligholdelse, der berettiger Foxway til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
    • 11.8. Foxway's ansvar for mangler omfatter kun mangler, som viser sig inden et år fra den dag, hvor varerne blev leveret.
    • 11.9. Såfremt køberen har reklameret i overensstemmelse med pkt. 11.2., og det viser sig, at der ikke foreligger nogen mangel, som Foxway bærer ansvaret for, har Foxway ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger, reklamationen har påført Foxway.
    • 11.10. Foxway påtager sig heller intet ansvar for tab i tilfælde udover det i pkt. 11.3 anførte i relation til de ydelser, som Foxway's konsulenter måtte levere hos Køber, herunder implementering af hardware og software. Køber har derfor ikke ret til godtgørelse eller erstatning af nogen art som følge af disse ydelser. Foxway's ansvarsfrihed gælder ethvert tab, såvel direkte som indirekte, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab. Endvidere er Foxway ikke ansvarlig for Købers eventuelle tab af data, som følge af nedbrud eller lignende, ligesom Foxway heller ikke er ansvarlig for Købers øvrige IT-udstyr, såsom hardware, software, netværk, firewalls, etc.
    • 11.11. Det er købers fulde ansvar at slette alle personoplysninger som defineret i EU forordning 2016/679 inden det solgte sendes retur til Foxway for diagnosticering, justering, reparation eller omlevering.
  • 12. Annullering og ændring af ordre

    • 12.1. Købers annullering eller ændring af ordre, herunder ændring af specifikation, mængde og leveringstidspunkt, kan alene ske ved skriftligt aftale med Foxway i de enkelte tilfælde.
    • 12.2. De, med annulleringen eller ændring, forbundne omkostninger dækkes fuldt ud af køber.
  • 13. Returvarer

    • 13.1. Varer modtages kun retur af Foxway efter forudgående aftale i hvert enkelt tilfælde. Under alle omstændigheder skal et ønske fra køberens side om returnering af varer være meddelt Foxway senest 5 arbejdsdage efter varens modtagelse.
    • 13.2. I det omfang der bliver indgået aftale om returnering af varer, afholder køber samtlige omkostninger i forbindelse med varens returnering, ligesom risikoen for varen forbliver hos køber, indtil Foxway over for køber har bekræftet, at de returnerede varer er modtaget i mangelfri stand.
    • 13.3. Returvarer skal være ubrugte, i mangelfri stand, og i original ubrudt emballage. Varerne skal være smudsfri. Betaling for returvarer aftales skriftligt i hvert tilfælde.
    • 13.4. Returvarer skal returneres i overensstemmelse med instruks fra Foxway. Hvis ikke forbeholder Foxway sig retten til at opkræve et returgebyr svarende til værditabet med tillæg af håndteringsomkostninger af varerne.
    • 13.5. Varer tages kun retur såfremt, gældende RMA formular, udarbejdet af Foxway, er udfyldt.
    • 13.6. Det er købers fulde ansvar at slette alle personoplysninger som defineret i EU forordning 2016/679 inden returvarer - uanset grunden hertil - efter aftale returneres til Foxway for diagnosticering, justering, reparation eller omlevering. Dette kan kun fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale om at eksempelvis Foxway som led i eksempelvis køb af brugt udstyr påtager sig ansvaret for og arbejdet med sletning af personoplysninger og andre data på sådant udstyr.
  • 14. Garanti

    • 14.1. Foxway yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer. Garanti i købsaftalen, eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, er alene at betragte som en videregivelse af producentgarantien, således at der ikke overfor Foxway kan rejses krav i henhold til pågældende garantierklæring.
    • 14.2. Garanti er kun gældende, såfremt garantierklæringens betingelser er opfyldt, samt brugs-, monterings- og benyttelsesanvisninger er blevet fulgt.
  • 15. Produktansvar

    • 15.1. Foxway's produktansvar er begrænset, som anført i følgende bestemmelser, medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning.
    • 15.2. Foxway's produktansvar er begrænset til at omfatte personskade og begrænset til tilfælde, hvor køber godtgør, at skaden er sket som følge af Foxway's grove uagtsomhed.
    • 15.3. Foxway er således ikke er ansvarlig for skader på købers løsøre eller faste ejendom, ligesom Foxway ikke er ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller hvori de af Foxway leverede varer er indføjet.
    • 15.4. I intet tilfælde er Foxway ansvarlig for køber eller tredjemands direkte eller indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab.
    • 15.5. Såfremt Foxway ifalder et selvstændigt produktansvar overfor tredjemand vedrørende varer, som Foxway har leveret til køber, er køber forpligtet til at skadesløsholde Foxway i samme omfang, som Foxway's ansvar overfor køber er begrænset til ifølge nærværende aftale.
    • 15.6. Ethvert ulovbestemt produktansvar udviklet i henhold til dansk retspraksis, er således udtrykkeligt fraskrevet.
    • 15.7. Foxway's selvstændige ansvar for skader kan aldrig overstige DKK 5 000 000
  • 16. Værneting og lovvalg

    • 16.1. Tvister mellem parterne skal afgøres under anvendelse af dansk ret. Det bemærkes udtrykkeligt, at den internationale købelov ikke finder anvendelse mellem Foxway og køber.
    • 16.2. Alle retssager afgøres ved de almindelige domstole i den retskreds, hvor Foxway har sit danske forretningssted.
    • 16.3. Foxway har dog ret til at vælge at lade sagen behandle ved voldgift i overensstemmelse med de til enhver tid gældende lovregler om voldgift i Danmark.

  (Nedenfor tilføjelse gælder tysk handel)
 

  • 17. Vereinbarung über Eigentumsvorbehalt

    • 17.1. Die gelieferte Ware bleibt bis zur vollständigen Bezahlung sämtlicher Forderungen aus der Geschäftsverbindung zwischen uns und dem Besteller unser Eigentum (Vorbehaltsware).
    • 17.2. Der Besteller ist berechtigt, die Vorbehaltsware zu veräussern oder anderweitig darüber zu verfügen, sofern dies in seinem Betrieb zu den normalen Geschäften gehört. Eine Verpfändung, Sicherheitsübereignung oder Sicherungsabtretung ist ihm nicht gestattet. Der Besteller ist verpflichtet, unsere Rechte als Vorbehaltseigentümer beim Weiterverkauf von Vorbehaltsware auf Kredit zu sichern. Die dem Besteller aus der Weiterveraüsserung oder sonstigen Verfügung über die Vorbehaltsware entstehende Forderung tritt der Besteller schon jetzt an uns ab, wir nehmen die Abtretung schon jetzt an.
    • 17.3. Eine etwaige Be- und Verarbeitung der Vorbehaltsware nimmt der Besteller für uns vor, ohne dass für uns daraus Verpflichtungen entstehen. Bei Verarbeitung, Verbindung, Vermischung oder Vermengung der Vorbehaltsware mit anderen, nicht uns gehörenden Waren steht uns der dabei entstehende Miteigentumsanteil an der neuen Sache im Verhältnis des Rechnungswertes der Vorbehaltsware zu den übrigen Waren zu. Erwirbt der Besteller Alleineigentum an der neuen Sache, räumt er uns das Miteigentum ein und verwahrt die Sache unentgeltlich für uns. Wird die Vorbehalts-ware zusammen mit Vorbehaltswaren anderer Lieferanten weiterveräussert, und zwar gleich, ob ohne oder nach Verarbeitung, Verbindung, Vermischung oder Vermengung, so gilt die oben vereinbarte Vorausabtretung nur in Höhe des Rechnungswertes unserer Vorbehaltsware, die zusammen mit den anderen Vorbehaltswaren weiterveräussert wird.
    • 17.4. Zur Sicherung unserer Forderungen gegen den Besteller tritt uns der Besteller auch solche Forderungen ab, die ihm durch die Verbundung des Liefergegenstandes mit einem Grundstück gegen einen Dritten erwachsen; wir nehmen diese Abtretung schon jetzt an.
    • 17.5. Bei Zahlungsrückstand oder anderem vertragswidrigen Verhalten des Bestellers sind wir auch ohne vorherige Fristsetzung berechtigt, von dem Vertrag zurüchzutreten und die Vorbehaltsware zurückzunehmen; der Besteller ist zur Herausgabe verpflichtet. Zwecks Zurücknahme der Ware gestattet uns der Besteller unwiderruflich, seine Geschäfts- und Lagerräume ungehindert zu betreten und die Vorbehaltsware mitzunehmen. In einer solchen Zurücknahme der Vorbehaltsware liegt kein Rücktritt vom Vertrag, es sei denn, wir erklären dies schriftlich.
    • 17.6. Der Besteller ist verpflichtet, die gelieferte Vorbehaltsware auf seine Kosten gegen Feuer, Einbruch, Diebstahl und Wasserschäden versichern zu lassen.

 

PDF dokument

EN - Trading Terms, English
DA - Handelsbetingelser, dansk
DE - Geschäftsbedingungen, Deutsch

 

Privatlivspolitik

Opdateret september 2022

Vi værdsætter beskyttelsen af personoplysninger, og vi lægger stor vægt på at beskytte dit privatliv. Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan vi som dataansvarlige behandler potentielle kunders og kundens personoplysninger i henhold til (EU) 2016/279, Persondataforordningen (GDPR). Denne politik finder anvendelse i situationer, hvor Foxway Distribution behandler personlige oplysninger indsamlet fra vores hjemmeside eller nyhedsbreve. Ved at bruge vores hjemmeside eller nyhedsbreve accepterer du, at dine personlige oplysninger behandles i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

Hvad er personlige data?

Personlige data er oplysninger som kan bruges til at identificere en person - fx navn, adresse, telefonnummer, email, identifikationsnummer.

Indsamling af personlige data

De personlige oplysninger, du giver, er data, som du aktivt giver os ved at:

  • Udfylde formularer.
  • Ved bestilling af produkter.
  • Ved brug af vores services.
  • Tilmelding til arrangementer.
  • Jobansøgning.
  • Etc.

Vi indsamler oplysninger om, hvordan besøgende bruger vores nyhedsbreve og hjemmeside - via IP-adresse, browserindstillinger, operativsystem etc. Disse oplysninger har en legitim interesse og bruges til at udvikle vores nyhedsbreve, hjemmeside funktionalitet og indhold generelt.

Behandling af personlige data

De oplysninger, vi indsamler fra dig, kan bruges til følgende formål:

  • Give dig en mere personlig service.
  • Forbedre og optimere vores hjemmeside.
  • Forbedre vores kundeservice og support.
  • Levere de varer og tjenester du har købt hos os.
  • Forbedre vores kommunikation. Den email, du angiver, kan bruges til at sende dig oplysninger og opdateringer om din ordre, virksomhedsnyheder, opdateringer, oplysninger om andre lignende produkter og tjenester, begivenheder mv. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement nederst i hver e-mail fra os.

Modtagere af personoplysninger

Vi kan videregive dine personlige oplysninger til alle virksomheder i vores gruppe (dvs. holdingselskab og datterselskaber), såfremt det er rimeligt nødvendigt med det formål, der er angivet i denne privatlivspolitik.

Vi sælger ikke, handler eller på anden måde overfører dine personlige oplysninger til tredjepart. Undtagelser er betroede tredje parter, der hjælper os med at drive vores hjemmeside, forretning, levere de varer du bestiller eller yde service, så længe disse parter er enige om at holde oplysningerne fortrolige og ikke bruge det til andre formål, som ikke er aftalt. Vi kan også videregive dine personlige oplysninger, hvor vi finder det nødvendigt at overholde lovbestemte krav, opretholde hjemmesidens politikker eller beskytte vores eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed. Ikke-personligt identificerbare oplysninger indsamlet fra hjemmesiden om besøgende kan dog gives til tredjeparter til markedsføring, reklame eller anden brug.

Vi har aftaler med tredjeparts tjenesteudbydere for at hjælpe os med at få et bedre overblik over besøgende på vores hjemmeside. Disse tjenesteudbydere må ikke bruge de oplysninger, de indsamler på vores vegne, til andet end at hjælpe os med at drive og forbedre vores forretning. Hvis dine personoplysninger bliver videregivet til andre modtagere end angivet i denne privatlivspolitik, giver vi dig oplysninger herom på det tidspunkt, hvor dine personlige oplysninger indsamles og får dit samtykke.

Cookies

Cookies er små filer, som en hjemmeside eller en tjenesteudbyder sender til din computers harddisk via browseren (hvis du tillader det), og som får hjemmesiden til at genkende din browser og kan hente og huske visse oplysninger. Vi bruger cookies til at udføre vigtige funktioner og forbedre brugeroplevelsen samt indsamle statistikker om trafik og kommunikation på hjemmesiden.

Cookies bruges til kommunikationsformål til at forbedre vores kundekommunikation samt målinger til hjemmeside analyse. Cookies fortæller os, hvad vores hjemmesidebrugere har besøgt, hjælper os med at måle og målrette vores reklame- og markedsaktiviteter samt søgeresultater via internetsøgemaskiner og give os oplysninger om vores brugere, så vi kan udvikle vores onlinetjenester. Hvis du har aktiveret cookies i din browser, kan dine cookieoplysninger bruges til at forbedre vores kommunikation med dig via e-mails, nyhedsbreve og så videre.

Du kan vælge at deaktivere cookies i din browser og/eller slette lagrede cookies i din browser. Bemærk, at blokering af cookies kan påvirke hjemmesidens funktionalitet.

Hvor længe beholder vi dine data

Vi gemmer kun dine personlige data, så længe det er relevant for det formål, det oprindeligt blev indsamlet til.

Personlige rettigheder

Du har ret til at anmode om en rapport om, hvilke personlige oplysninger vi har om dig ved at anmode om et såkaldt registreringsdatabaseekstrakt. Du har ret til at anmode om, at forkerte oplysninger om dig bliver rettet, samt anmode om at fjerne dine personlige oplysninger. Du har ret til at inddrage dit samtykke til behandling og brug af dine personlige oplysninger til direkte markedsføring. For at sende en anmodning, kontakt os for yderligere information. Du har ret til at indgive eventuelle klager over behandlingen af dine personlige oplysninger til den nationale tilsynsmyndighed.

Overførsel til tredjeland

Oplysninger, vi indsamler, når du besøger vores hjemmeside, kan opbevares og behandles og overføres mellem alle de lande, hvor vi opererer, til brug i overensstemmelse med privatlivspolitikken.

Links til tredjeparter

Vi kan efter eget skøn offentliggøre eller tilbyde tredjepartsprodukter på vores hjemmeside. Disse tredjepartsprodukter har deres egne, uafhængige privatlivspolitikker. Vi påtager os intet ansvar for indhold og aktiviteter på disse tilknyttede hjemmesider.

Privatlivspolitik ændringer

Vi forbeholder os ret til at opdatere eller ændre denne privatlivspolitik til enhver tid, og du bør derfor besøge denne side for at få nyeste version.

Kontakt os

Har du spørgsmål vedrørende denne privatlivspolitik eller vores behandling af personoplysninger, eller ønsker at kontakte os vedrørende dine personlige oplysninger, kontakt venligst via +45 8698 8660.